Børneredens historie

Huset blev opført som privat bolig i 1936/37. I 1938 blev det forsøgt at oprette børnepasning i huset, men det blev først en realitet i 1940. Første leder af den nyoprettede Virum Børnehave var Ester Margrethe Pedersen, der også boede i huset. Virum Børnehave var en menighedsbørnehave, der i 1972 flyttede til Sorgenfri, og som i dag er kendt som Børnehaven Prinsessehøj. Fra maj 1972 blev huset brugt til en kommunal deltids børnehave med 30 børn.

Børnehaven blev i 1982/83, pga. lange ventelister til vuggestuer, omdannet til kommunens eneste en-gruppes institution. Vuggestuen blev i 1997/98, igen pga. lange ventelister, udbygget fra 12 børn til 20 børn og samtidigt gendannet til en to-gruppes institution. Huset stod klar til at modtage børn, forældre og personalet den 1. marts 1998.

I en tid hvor kommunens politik er at bygge store integrerede institutioner er vuggestuen Børnereden stadig atypisk i størrelse.